Uforpligtende samtale!
Send os en mail, hvis du ønsker at blive ringet op til en uforpligtende samtale.
Bare skriv:"Uforpligtende samtale", dit navn, samt det telefonnummer, du gerne vil kontaktes på.
Skriv en mail |
|
| Sådan motiverer du dine medarbejdere |
Målgruppe: Højtuddannede projekt- og mellemledere.
Til dig, der gerne vil taget et online-kursus i motivation af medarbejdere, hvor der er mulighed for sparring, diskussion og hjælp fra andre på samme niveau og med samme interesse og problemstilling.
Diskussionsforum
Der er et diskussionsforum på linkedIn tilknytte motivationskurset. Her er der mulighed for inspiration, diskussion, hjælp og debat med andre kursister. Læs mere..
Motivation
Forstå hvordan du med enkle midler kan motivere dine medarbejdere
Motivation er en af de allervigtigste ingredienser i lederjobbet og samtidig en kilde til ”evig udfordring”, specielt fordi det er markant lettere at demotivere end at motivere.
En væsentlig forudsætning for succes er, at man som projekt-/teamleder forstår og anerkender de primære drivkræfter bag medarbejdernes handlinger, og ikke mindst anvender denne indsigt i den daglige ledelsespraksis.
Hvordan motiverer jeg så Søren, Mette eller Tahir? ja det afhænger af:
- Søren, Mette og Tahir
- Deres præferencer
- Deres behov
- Deres forventninger
- Hvem de sammenligner sig med
- Situationen som de befinder sig i
- Typen af arbejde som de udfører m.m.
Har du derfor ambitioner om at styrke dine handlingsalternativer som leder, øge indsigten i motivationens kompleksitet og arbejde med dine egne medarbejdere som ”cases” for i endnu højere grad at frigøre drivkraften og innovationsevnen m.m. er dette kursus forløb noget for dig.

Udbytte
Du kommer til at arbejde med vekslende teori og praktiske øvelser, der giver dig mulighed for at reflektere over din nuværende ledelsespraksis og de styrker samt forbedringsområder du måtte have i forbindelse med motivering af dine medarbejdere eller projektgruppe.
Gennem egne oplevelser i din egen organisation og med dine egne medarbejdere får du en forståelse for hvordan du kan arbejde med de vigtigste motivationsteorier i praksis samt mulighed for at reflektere over egne såvel som medarbejdernes potentialer og udviklingsområder.
"Motivation" kæder teori sammen med opgaver, øvelser, eksempler og handlingsplaner, som kan hjælpe dig til at forholde dig til dine medarbejdere og øge indsigten i, hvordan du bedst muligt skaber de mest optimale forhold for dem, både hvad angår arbejdsmiljø, jobindhold, engagement og motivation, samt ikke mindst, hvordan du mest effektivt relaterer og kommunikerer med hver enkelt.
Du bliver præsenteret for en række grundlæggende værktøjer. Du kan arbejde i egen organisation med din nye værktøjskasse og danne dine helt personlige erfaringer, som fremover bidrager til at gøre dig til en motiverende personaleleder eller projektleder.
Der fokuseres bl.a. på følgende i kurset:
- Hvad motiveres vi af og hvad er det der får os til at handle
- Drives vi af noget ydre eller indre
- Crowding effekter – fortrængning eller understøtning af indre motivation
- Motivation og den moderne vidensarbejder
- Teknikker og metoder til at skabe fremdrift, bevægelse og forandring.
- Går dine medarbejdere væk fra problemet eller hen i mod løsningen
- Pisk og gulerod virker det og hvis ja hvordan
- Motivationsteorier – forskellige anerkendte perspektiver på motivation
- Motivationsteorierne i din ledelsespraksis
- Flow - optimaloplevelsens psykologi
- Bevidstgørelse af de ubevidste karriereankre
- Personlighedsdimensioner og deres betydning for lederskab & motivation
|
Eksempel fra kurset: Om indre og ydre belønning

Den belønning, som en medarbejder kan opnå ved at yde en ”ekstra indsats” på jobbet, kan tage form af enten en indre belønning, som dækker over belønninger, som er knyttet til selve udførelsen af arbejdet som eksempelvis selvrealisering og selvagtelse, eller en ydre belønning som eksempelvis lønforhøjelse og bonusser eller begge dele.
Ifølge Porter og Lawler kan en indre belønning, som består af for eksempel selvrealisering eller anerkendelse fra kolleger eller ledere, endog være tættere knyttet til, at personen yder en ekstra indsats, idet den indre belønning er direkte knyttet til selve udførelsen af jobbet (Se under Hertzberg).
Det essentielle i vurderingen af hvilken belønning, der vil virke mest motiverende for medarbejderen, er at finde frem til en belønningsform, som medarbejderen subjektivt vurderer, står i et rimeligt forhold til den ekstra ydede indsats, og som har stor personlig værdi for den enkelte.
Porters & Lawles figur

Retfærdighed
I forhold til at benytte forskellige belønningsinitiativer er det centralt, at der kan opstå konflikter mellem de forskellige medarbejdere, eftersom de sammenligner sig med hinanden (se under retfærdighedsteorien).

Det kan du gøre som leder
Kognitionsteorierne lægger op til følgende, du som leder kan gøre.
Som leder er det vigtigt:
- at tydeliggøre sammenhængen mellem de ansattes indsats og præstation. Ultimativt skal de forstå, at en ekstra indsats af hver enkelt med arbejder er værdifuld for virksomheden
- at administrere belønninger, så de er tilpasset den enkelte medarbejder. (Dette kan eksempelvis gøres ved at identificere hver enkelt ansattes forventninger til belønninger (interne som eksterne), ved at give alle medarbejdere en række valgmuligheder til de eksterne belønningstyper og ved at designe stillingen, så de interne motivationsfaktorer (Herzberg) i størst muligt omfang kan komme i spil)
- at give opgaver til den enkelte medarbejder, hvor der er sammenhæng mellem kompetencer og jobkrav, så medarbejderen tror på, at han/hun kan lykkes
- at tilbyde relevant træning og/eller relevant kompetencegivende oplæring, så medarbejderen oplever, at der er mulighed for at lukke et evt. kompetencegab
- holde, hvad man lover, og give medarbejderne de belønninger, der er stillet i udsigt
- opbygge tillid mellem ledelse og medarbejder, så medarbejderen har tiltro til, at de belønninger, der stilles i udsigt, også med stor sandsynlighed bliver resultatet af præstationen
- at klarlægge sammenhængen mellem aktivitetsniveau og adfærd med belønningen
- at skabe gennemsigtighed i de processer og procedurer, der leder til, hvem der får hvad for hvilke præstationer
- spørge den enkelte medarbejder om, hvad der er meningsfuldt for vedkommende
- give belønninger, som er værdsat og har betydning for den enkelte medarbejder
- at sammensætte jobbet, så de interne motivationsfaktorer bliver en vigtig faktor i at skabe en høj forventning om en meningsfuld og værdsat belønning – også ud fra jobindhold
- at opstille klare succeskriterier, så såvel medarbejder som ledelse er enige om, hvornår resultatet er en succes, og hvornår det ikke er
Pris pr. e-kursus:
1 medarbejder: 1500 kr. + moms. Licensen dækker et år.
Hent produktblad over "Motivation"....
Læs om vores pakkeløsninger..
Understøt e-kurset med en fagkonsulent
E-kurset kan understøttes med en fagkonsulent. Fagkonsulenten kan yde rådgivning og support over telefonen eller kan fungere som sparringspartner, underviser eller coach.
"Motivation" er udviklet i samarbejde med Peter Nymand, Cand. Merc./HD(O), ICF certificeret coach.
Levering
Kurset er web-baserede med login og kan bruges af de forskellige nyeste webbrowsere. Al datatransport er beskyttet og data sikres gennem daglig backup. E-kurserne findes på portalen:
http://www.virksomhedensekurser.dk
Køb af licenser
Kontakt os på telefon 22 54 19 74 eller skriv en mail. Oplys hvor mange licenser I ønsker, og hvilket kursus/kurser der har interesse. Derefter sender vi jer en mail med login, og I er på, så nemt er det.
|
|